Om mig

Først mennesket

Jeg lytter til alle parter, før jeg foreslår noget.

Ledelsen, medarbejderne og kunderne ser sjældent den samme forretning. Jeg taler med alle tre og finder det, der holder arbejdet sammen: menneskerne, beslutningerne og det ansvar, nogen skal tage.

Hvem jeg er

Der er stor energi, grundlæggende tillid, ro og høj EQ i den måde, jeg møder mennesker på. Jeg engagerer og motiverer teams. Målet er personlig og fælles succes, ved at tilbyde og bede om individuel ejerskab og fælles ansvar.  Når anerkendte personlighedstests analyserer og sætter ord på mig, peger de på samme væsentlige og gennemgående træk: entreprenant, udviklende, målrettet, strategisk, individorienteret, retfærdig, inddragende, indlevende og holistisk.

Gadehjørne med orange dør og orange cykelsti
Det vigtigste står sjældent i referatet.

Mennesket

Rødderne er nordiske – Danmark, Sverige og Norge – men opvæksten var bredere. Tidlige år og skole i England, Manchester og York. Som teenager i USA, high school og gode år i pulserende San Francisco. Jeg var på udebane, før jeg vidste, hvad det betød. Engelsk sprog og kultur, britisk og amerikansk, fik jeg ind tidligt.

Jeg er formet af mange ting, også mit arbejde. +30 lande besøgt, oplevet, forhandlinger fra en kuffert, uendelige hoteller og messer. Venskaber, der stadig består. Basen var altid Danmark, mens arbejdet foregik, først i Norden, og senere globalt. Efter endnu en afsked spurgte min søn en dag sin mor: “Mor, bor far hér?” Det spørgsmål har jeg aldrig glemt. Jeg tog konsekvensen og skiftede retning. 

EQ i andres ord →

Metoden

Sådan arbejder jeg

Vi bygger det, der mangler, sammen med dem, der skal få det til at virke.

Mennesker før forretningsmodel

En model kan kopieres. De mennesker, der får den til at virke, kan ikke.

Tæt på driften

Hører man kun én parts forklaring, rådgiver man om noget, der ikke passer.

Æren til dem, der gør arbejdet

Resultatet tilhører holdet. Min opgave er at give folk plads og ansvar.

Erfaringen

Jeg har selv siddet på stolene

Jeg begyndte med at sælge rubrikannoncer i Berlingske. Siden har jeg været chef i børsnoterede koncerner, administrerende direktør, medstifter og bestyrelsesmedlem. Jeg ser beslutningen og dem, der skal leve med den.

På salgsgulvet

Berlingske Annoncecenter · Scandinavian Media & Satellite · Aller Press

Store mediehuse med faste strukturer. Beslutninger, der kom ovenfra. Salg ansigt til ansigt.

Første lederjob

Berlingske: Souschef

Fra kollega til leder i samme hus.

Chef i koncerner

Alvern · AdLINK · Invoicery Group AB

Tre børsnoterede koncerner med hovedkontorer i Norge, USA, Tyskland og Sverige. Krav ovenfra og et team at lede.

Medejer

DanaMedic/DanaLife · egen holding · bestyrelser

Medstifter og Managing Partner i DanaLife med 20 % ejerskab. Ansvar for økonomien, egne penge i selskabet og egne fejl.

Læs fortællingen om ansvar →

Det, der driver mig

Et hold, der får æren. En god handel, for alle.

Læs, hvad der driver mig →

Værktøjer og sprog

Værktøjskassen

Certificeret i Garuda Focus Profile til arbejde med mennesker, teams og rekruttering. Jeg har gennemført Ledernes lederforløb i anvendt AI. Dansk og engelsk flydende, svensk og norsk professionelt, tysk grundlæggende.

Jeg leder udviklingen af nye forretningskoncepter med AI som en del af arbejdet. Samler viden og styrer udvikling og afprøvning sammen med leverandører og samarbejdspartnere.

Andres ord

Sagt om samarbejdet

Medarbejdere fortæller, hvordan ledelsen mærkes tæt på.

»En flad struktur, hvor alle kunne bidrage uanset position. En lærende kultur med tillid, tryghed og åbenhed. En leder, der ser den enkelte og ved, hvad der motiverer.«
Maria Myung Herløw, Country Administrator, Invoicery Danmark – arbejdede under mig · Hele teksten
»Han mærkede, om jeg var klar til at lede et nyt projekt. Han så styrkerne i META, e-mailmarketing og tal og gav mig ansvaret for at bygge og drive CRM-systemet. Han vidste, hvornår han skulle slippe, og hvornår han skulle styre.«
Mathias Gehring Larsen, praktikant og senere marketingmedarbejder, Invoicery Danmark – arbejdede under mig · Hele teksten
Coffee's on me