Til indhold
Café på et gadehjørne med glasfacade og en orange lampe

Din næste kommercielle leder?

Jeg har haft det samlede ansvar som direktør og landechef og arbejdet med opbygning, vækst og omstilling. Ofte i SMV, og med lederansvar i børsnoterede koncerner og opgaver på tværs af Danmark og Norden. Erfaring fra forskellige brancher, lokale til globale markeder, +50 B2B, +100 B2C, og 30 af dem med egne boots on the ground.

Profil og næste opgave

Klaus Lennard Pedersen

Mit ansvar har omfattet ledelse, drift, økonomi, udvikling, markedsføring,  salg, distribution, og de kolleger, der får det til at hænge sammen. Som landechef har jeg haft det samlede resultatansvar. Som nordisk direktør har jeg ledet på tværs af fire lande. I DanaLife var jeg medstifter og medejer med 20 % ejerskab.

Næste opgave er der, hvor en virksomhed skal i gang, vokse eller vendes. Mennesker først, med tillid og et fælles mål, hvor alle tager og får ansvar. Som leder i SMV eller koncern, i Danmark, Norden, Europa eller globalt. Fastansat, interim eller som rådgiver.

Klaus Lennard Pedersen

Ansvar og resultater

Tre forløb med forskellige udgangspunkter. Mit ansvar, arbejdet og de dokumenterede resultater.

Invoicery Danmark

Landechef og regional leder i Europa

Jeg overtog en dansk forretning med et team på fem og behov for struktur, markedskendskab og en tydelig vækststrategi. Som landechef havde jeg ansvar for de danske aktiviteter og den samlede økonomi. Arbejdet omfattede reorganisering, markedsføring, partnerskaber og sammenhæng med hovedkontoret i Sverige.

Salget steg fra 15 til 45 mio. SEK over tre år.

Invoicery · Country Manager Danmark
Læs om arbejdet

I Danmark blev markedsføring og partnerskaber bygget op, og driften blev integreret med hovedkontoret i Sverige. Den danske organiske tilgang blev senere brugt i EU-udvidelsen.

Som Regional Manager Europe deltog jeg i koncernens EU-ledelsesgruppe. Jeg blev udvalgt af koncernchefen til en strategigruppe, der analyserede og anbefalede ét produkt og ét brand til samtidig lancering i 22 EU-lande. Gruppens anbefaling blev godkendt, og produktet gik live.

DanaMedic / DanaLife

Kommercielt ansvar og medejerskab

I DanaMedic og DanaLife havde jeg ansvar for brands, markeder, salg og forretningskritisk drift. I DanaLife var jeg medstifter og medejer med 20 % ejerskab. Arbejdet omfattede distributører, forhandlere, e-handel og kundesupport.

Forretningen nåede 50+ B2B-markeder og 100+ B2C-markeder.

DanaMedic & DanaLife – Global distribution
Læs om arbejdet

DanaLife blev stiftet som eget profitcenter. Jeg arbejdede med hele den kommercielle værdikæde: Distributører, detailhandel, digitale salgskanaler, partneraftaler og kundesupport. De 100+ B2C-markeder er et samlet mål for rækkevidden.

Arbejdet omfattede køb af et internationalt affiliate-netværk og tilbagekøb af et brand, hvor jeg deltog i forhandling og implementering. Patent og varemærker blev håndteret med specialiserede rådgivere. Registrering som medicinsk udstyr hos FDA var et særskilt spor.

Ledelse i praksis

Ledere, der tør sige “jeg ved det ikke”. Kolleger på alle niveauer, der siger det, som det er. Den, der tager ansvar, hvor andre tøver. Det giver energi og mod på arbejdet. En ærlig undskyldning hører med – også at kunne give den selv.

Kolleger, der opdager, at de kan mere, end de troede. Vise ærlig tillid til at prøve, tage ansvar og vokse med opgaven. At alle, der vil, går forrest, og gør det også gerne selv. Give slip, når en kollega er klar. Hjælpe eller stramme op, når der er brug for det. Et hold, der får æren. Når en, jeg har ledet, folder sig ud og bliver bedre end mig. Dét begejstrer.

Bestyrelseslokale med orange detaljer

Til bestyrelsesformænd

Erfaring fra driften, med ansvar for salg, mennesker og økonomi. Formand, medlem og rådgiver er forskellige hverv.

Coffee’s on me.

Bestyrelser

Jeg tager erfaringen fra salg, medarbejdere og økonomi med ind i bestyrelsesarbejdet. Jeg har været formand i Defein og formand for den rådgivende bestyrelse i Weuse, hvor jeg også var mentor for ledelsen. Mit grundlag er arbejdet som direktør, landechef, stifter og medejer.

15 års erfaring

Se de dokumenterede poster
  • Sabroe Selection A/SBestyrelsesmedlem · 2 år
  • Defein ApSBestyrelsesformand · 2 år
  • Dansk IværksætterforeningBestyrelsesmedlem, politisk positionering og rådgivning om international skalering · 5 år
  • 3rd Person ApSBestyrelsesmedlem, også interim · 3 år
  • DoubleClick Danmark A/SDirektør og bestyrelsesmedlem · 1 år
  • Alvern Danmark ApSDirektør og bestyrelsesmedlem · 3 år

Rådgivende bestyrelser

5 års erfaring

Se de dokumenterede poster
  • WeuseFormand for rådgivende bestyrelse · 4 år
  • Momsen & HoffRådgivende bestyrelsesmedlem · 1 år

Resultatansvar og koncernrapportering

10 års P&L-ansvar og rapportering fra Danmark og Norden til koncernledelse. Rådgivning ved børsnoteringerne i Oslo og Frankfurt er særskilt fra mine egne bestyrelsesposter og mit arbejde som leder i børsnoterede koncerner.

Tidligere kolleger i snak omkring et højt bord

Med deres ord

Koncernchefer, medarbejdere, stiftere og samarbejdspartnere. Deres ord om arbejdet og samarbejdet med mig.

Coffee’s on me.

Sagt af dem, jeg har arbejdet under, ved siden af og over:

Åben glasdør til et lyst lokale med cykler udenfor i blå time

Skal vi tale om en opgave?

Skriv et par linjer om, hvor du står. Jeg læser det selv og svarer personligt. Så tager vi samtalen over telefon, på skærm eller over en kop kaffe.

Coffee’s on me.

Direkte

Klaus Lennard PedersenKlaus Lennard Pedersen
Telefon
+45 53 63 92 18
Sted
København / Nordsjælland.

Send en besked

Privatliv

Privatliv. Når du skriver via formularen, gemmer jeg dit navn, din e-mail og din besked. Jeg bruger dem kun til at svare dig. Dataansvarlig er Klaus Lennard Pedersen, kp@klauspedersen.com. Grundlaget er min legitime interesse i at besvare din henvendelse (GDPR art. 6, stk. 1, litra f). Oplysningerne ligger hos min hosting- og databaseudbyder og deles ikke med andre. Jeg sletter dem senest 12 måneder efter sidste kontakt. Du kan bede om indsigt, rettelse, sletning, begrænsning eller indsigelse. Du kan klage til Datatilsynet.